Ryslinge Tagdækning A/S er i rivende udvikling og søger derfor en erfaren tagdækker til serviceopgaver og tageftersyn på Sjælland. Har du erfaring med tagdækkerfaget, og sætter du en ære i at levere kvalitetsarbejde? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Du tilbydes en selvstændig stilling med meget forskellige opgaver, alt inden for reparation, renovering, småprojekter, forebyggende vedligehold og udførelse af tageftersyn for vores kunder på Sjælland. Du bliver en del af et professionelt team, hvor samarbejde, faglig stolthed og godt håndværk er i fokus.
Vi forventer, at du:
• Har bred erfaring inden for tagdækkerfaget og kan arbejde selvstændigt
• Er serviceorienteret, positiv og udadvendt
• Er mødestabil og kvalitetsbevidst
• Trives i en foranderlig hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor der skal løses tekniske udfordringer
• Er bosiddende på Sjælland og har kørekort (kategori B)
Vi tilbyder:
• Gode løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning
• En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
• En spændende og alsidig hverdag med varierende opgaver
• Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab
• Faglig udfordring og muligheder for at udvikle dine kompetencer
• Fast ansættelse i en virksomhed med ordnede forhold
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Julian Mrohs på +45 71 78 12 54.
Send din ansøgning og CV til info@ryslingetag.dk mærket: ”Erfaren Tagdækker til serviceopgaver”.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Lidt om os
Hos Ryslinge Tagdækning A/S brænder vi for godt håndværk og tagløsninger af høj kvalitet. Vi er et erfarent team af ca. 75 dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen om at levere professionelle tagpapløsninger over hele landet. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig udvikling og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vores værdier
Vi udfører vores arbejde med faglig stolthed og fokus på kvalitet.
Hver opgave er en investering i vores håndværk – og vi forlader aldrig en byggeplads uden at kunne stå inde for resultatet.
Et godt tag bygges på stærkt samarbejde. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, planlægger effektivt og trækker i samme retning for at skabe de bedste løsninger.
Vi behandler hinanden med respekt
– både kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Hos os er alle ligeværdige, og vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber de bedste resultater.
Vi tager ansvar og skaber muligheder med STOLTHED - LIGEVÆRDIGHED - SAMARBEJDE
Hovedkontor
Korsvangen 15, 5750 Ringe
Kontor Sjælland
Vejleåvej 1, 2635 Ishøj
Tlf: +45 62 27 25 25
E-mail: info@ryslingetag.dk
CVR.: 30554124